Som den første festival, er Vig Festvial blevet medlem af REFOOD mærket

12.07.2023

Vig Festival sætter i år ekstra fokus på at mindske deres madspild og skabe en miljøvenlig festival

Vig Festival er den første festival til at blive certificeret med REFOOD mærket Vig Festival er den første festival til at blive certificeret med REFOOD mærket

Som den allerførste festival er Vig Festival blevet medlem af REFOOD mærket med et stærkt fokus på at skabe en miljøvenlig og bæredygtig festivaloplevelse. Vig Festival er en familievenlig festival, der byder på god musik, en fantastisk stemning og lækker mad. Udover det store udvalg af madboder, hvor festivalgæsterne kan få stillet deres sult og tørst, har Vig Festival i år også haft ekstra fokus på at mindske deres madspild. REFOOD mærket har derfor med stor glæde budt Vig Festival velkommen i foreningen. Det er meget positivt for REFOOD mærket at have en populær familievenlig festival som Vig Festival som medlem, da de deler vores mission om at bekæmpe madspild og støtte genanvendelse.

Vig Festival har i forbindelse med deres certificering med REFOOD mærket implementeret en række madspildsreducerende initiativer. En af deres rigtig gode indsatsområder er at lave informationskampagner om madspild, for at skabe bevidsthed om vigtigheden af at reducere spild af mad. Derudover kører Vig Festival også interne konkurrencer blandt medarbejderne, der har til formål at engagere og motivere deres medarbejdere til at bidrage til vores fælles mål, nemlig at bekæmpe madspild.

Vi er overbeviste om, at Vig Festival er med til at vise vejen for andre festivaler ved at demonstrere, hvordan man kan være både underholdende og ansvarlig over for miljøet på samme tid.

Billedet er udlånt af Vig Festival.
Fotograf: Morten Hermansen.

Tilbage

keyboard_arrow_up